Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderByerAgerbækFåborgHjortkærStarup-TofterupVrenderupÅrreOmKontaktDagsordenHøringBudgetVedtægter
Helle Øst
Foto:

Året der gik i udviklingsrådet Helle øst.

Så fik vi takket af til år 2025 og sagt velkommen til 2026- vi ønsker jer alle et godt nytår.

Året der gik i udviklingsrådet Helle øst

 

Så fik vi takket af til år 2025 og sagt velkommen til 2026- vi ønsker jer alle et godt nytår. 

 

Vi har fået gang i udviklingsrådet Helle øst og vi er alle glade for at være en del af dette. 

Det at skabe et fællesskab mellem vores alles lokalsamfund giver for os god mening og vi håber mange flere vil benytte sig af os og komme med ideer til hvad vi kan gå ind i. 

 

I året der gik har vi været på besøg på de tre plejehjem vi har i Helle øst. Her delte vi is og vafler ud og fik en god snak med beboerne. 

Dette havde vi valgt at gøre for at vi alle kan takke netop dem for at have skabt så gode lokalsamfund for os. 

 

Årre har fået en shelterplads med toilet og denne har vi givet et tilskud til. Her blev vi inviteret til indvielsen. Vi håber at mange vil benytte denne fine plads der er blevet lavet Larsens skov i Årre. 

 

Vi har bla. deltaget i Ungeløftet i Varde kommune. Dette er et nyt projekt i kommunen. Her blev vi opmærksomme på at de kan en masse i Varde, men ikke noget vi ikke kan herude. Derfor vil vi gerne gøre endnu mere opmærksomme på vores fællesskaber i Helle Øst. Ligeledes har vi deltaget i alle FUR møder. Det er altid intersandt at høre hvad der sker og laves i de andre udviklingsråd. FUR gav også en blomst ved nu tidligere Borgmesters Mads afsked.

 

Også er der vælgermødet vi fik afholdt. Sikke en god dag, og med gode debatter. Vi havde valgt at gøre det anderledes og holde det om dagen, i stedet for en aften. Vi havde sørget for valgflæsk i form af flæskestegssandwich og der var svømning og redskabsbane til alle børn. Der kom ikke så mange som håbet, men de som kom, havde mange gode spørgsmål og politikerne havde gode svar. 

Vi har efterfølgende været i dialog med partierne og blevet rost for vores arregement. 

Nu har vi 4 år til at beslutte hvordan vi vil gøre det næste gang. En ting er sikkert, vi fandt ud af at vi som udviklingsråd har voldsomt mange gode ideer, nogle mere realistiske end andre. Også fandt vi i den grad ud af at vi er et gode team og gode til samarbejde. 

 

Vores hjemmeside er igen oppe og køre, så følg med enten der eller på vores facebookside.

Vi vil gerne gøre opmærksom på at på Varde kommunes hjemmeside, kan man se forskellige borgermøder, blandt andet afholdes der et borgermøde den 14 januar for Hjortkjær. Til disse møder, ligger der også link direkte til, fra vores hjemmeside.

 

Vi ser frem til 2026. Vi er allerede igang med at lave et årshjul med nye tiltag. 

Vi er i dialog omkring cykelstier langs Tingvejen og andre steder i vores lokalsamfund. 

 

Vi skal afholde års møde den 9. april, så sæt kryds allerede nu i kalenderen, og mød op til en hyggelig aften. 

 

Endnu engang vil vi ønske jer alle godt nytår. 

 

Udviklingsrådet Helle Øst

Torsdag 19 Feb 2026 - Simon Øllegaard
Vist: 214 gange