Nye muligheder i Helle Øst: Søg støtte til jeres lokale projekt
Har jeres borgerforening en god idé, der kan gøre vores område endnu bedre at bo i? Nu er det blevet lettere at komme fra tanke til handling
Har jeres borgerforening en god idé, der kan gøre vores område endnu bedre at bo i? Nu er det blevet lettere at komme fra tanke til handling. Udviklingsråd Helle Øst har nemlig lanceret et nyt, overskueligt ansøgningsskema, som skal bruges, når I søger om tilskud til lokale projekter.
Hvad kan der søges om? Vi støtter bredt, så længe projektet skaber værdi for borgerne i Helle Øst. Det nye skema guider jer igennem de vigtigste punkter, så vi har det bedste grundlag for at vurdere jeres ansøgning.
Det indeholder det nye skema:
Ansøgningsskema - URHØ
For at gøre ansøgningsprocessen fair og ensartet, beder vi jer udfylde følgende punkter i skemaet:
- Projektbeskrivelse: En klar redegørelse for, hvad projektet går ud på.
- Mål og målgruppe: Hvem får glæde af projektet, og hvad vil I opnå?
- Aktiviteter: En specifikation af, hvad pengene helt præcis skal bruges til.
- Tidsplan: Hvornår forventer I, at projektet ruller?
- Økonomi: Her skal I oplyse både det anmodede beløb, det samlede budget og eventuel medfinansiering fra andre sider.
Husk: Skemaet skal altid dateres og underskrives af en kontaktperson fra foreningen, før det sendes til os.
Klar til at søge? I kan downloade skemaet øverst så siden.
Vi glæder os til at se jeres idéer og hjælpe med at gøre de gode projekter til virkelighed i Helle Øst!
Det udfyldte skema sendes på mail til Marije, marije.f.jacobsen@gmail.com

